Aviser og magasiner. Aktuelle

På biblioteket finder du et bredt udvalg af aviser, der er friske fra dagens start. Vi har også de mest populære magasiner og tidsskrifter fra forbund, organisationer, foreninger osv.

Aviser i papirudgave
Vi har de nyeste lokale aviser som Randers Amtsavis, Din Avis og Randers Onsdag, samt de populære landsdækkende aviser.

Du finder f.eks. B.T., Ekstra Bladet, Politiken, Morgenavisen Jyllands Posten, Berlingske, Børsen, Information, Kristeligt Dagblad, Licitationen, Landbrugsavisen og Weekend Avisen.

Vi har også aviser fra andre regioner som Nordjyske Stiftstidende, Århus Stiftstidende, Midtjyllands Avis, Jydske Vestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fyens Stiftstidende og Flensborg Avis.

Derudover har vi den grønlandske avis "Sermitsiaq", Tips-bladet og Fagavisen Søfart. Udover den nyeste udgivelse kan du altid se et lille arkiv af aviserne for den seneste uges tid.

Aviserne kan du læse på biblioteket, de er ikke til hjemlån.  Har du brug for at læse aviser af ældre årgange, se her

Aviser og avisartikler online
Vi har adgang til tusindvis af aktuelle aviser fra over 100 forskellige lande på 60 sprog online via PressReader

Læs internationale nyheder her i de store aviser som "Newsweek", "Daily News".og "The Guardian". Du kan få adgang til nyheder fra hele verden, ofte før den trykte kopi er tilgængelig i udgivelseslandet med PressReader. I Pressreader finder du også Børsen samt en enkelte andre danske magasiner. 

Artikler fra danske aviser kan du finde i avisbasen Infomedia, som der er adgang til fra bibliotekets computere. Du kan læse udvalgte artikler fra danske aviser og magasiner via Bibliotek.dk. Se hvilke og læs hvordan du gør her

Magasiner og tidsskrifter i papirudgave
Du kan finde flere hundrede forskellige magasiner og tidsskrifter på biblioteket.

Vi har alle de populære magasiner, men du finder også de lidt mere nørdede magasiner. Du finder også et stort udvalg af tiddskrifter f.eks. fra organisationer og foreninger. 

Du er velkommen til at låne magasiner med hjem - dog ikke det nyeste nummer, medmindre det findes som 14 dages lån.

Magasiner og tidsskrifter online
I eReolen Global magazines finder du populære engelsksprogede e-magasiner f.eks. Country Living, Cosmopolitan og Rolling Stone, Economist, Popular Science og National Geographic m.m. 

Du finder også udvalgte danske magasiner såsom Antik & Auktion, Magasinet In, Lækkerier, Se & Hør, Spis Bedre, Spis Bedre, Psykologi, Elle, Isabellas og Vi Unge.

Du finder altid de nyeste udgivelser, og magasinerne kan læses direkte på smartphone, tablet eller PC/mac. Se hvilke danske magasiner du kan få adgang til her  

I Press Reader finder du online magasiner fra mere end 100 lande og på 60 forskellige sprog. Danske magasiner såsom Penge, Alt om Videnskab, Tips Bladet og Tour de France m.m.findes her  Læs mere og få adgang til Press Reader her

Fagtidsskrifter online - danske og udenlandske. Open access: 

Du kan finde mange fagtidsskrifter frit tilgængelige online, både danske og udenlandske: 

Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst.

Core Missionen er at samle alt videnskabeligt Open Access output fra databaser og tidsskrifter fra hele verden og gøre dem offentligt tilgængelige 

DOAJ Directory of Open Access Journals 

Google Scholar Søg videnskabelig litteratur i Google: afhandlinger, specialer, bøger, tidsskriftartikler

God fornøjelse med din søgning.

Ring eller skriv altid gerne til os, hvis du har spørgsmål. Du kan spørge fysisk på biblioteket eller fange os på 87106800 - hovedbiblioteket@randersbib.dk