
PressReader
PressReader giver primært adgang til aviser fra det meste af verden, men der er også et bredt udvalg af magasiner og tidsskrifter fra 100 forskellige lande og på mere end 60 sprog. Aviser og magasiner vises i det oprindelige udseende, og der er op til 90 dages arkiv. I PressReader ligger Børsen, som eneste danske avis, men ellers findes mange af de store populære udenlandske aviser, som f.eks. Newsweek, The Guardian og Daily News. For at bruge tjenesten via hjemmesiden kræves at være lånerregistreret og bo i Randers Kommune. Der er ingen begrænsning og ingen låneperiode hverken via hjemmeside eller app.
App
Med en tablet eller smartphone kan app’en benyttes, hvori den ønskede avis eller et magasin downloades, før titlen kan læses. For at kunne gøre det i app'en kræver det én af to metoder:
Metode I: Du skal være låner på biblioteket og bo i Randers Kommune. Dernæst åbner du denne side i din browser og går ind under bibliotekets link "Se online", hvorunder du får en side, hvori du indtaster lånernummer/personnummer og PIN-kode. Nu kan du oprette dig selv med en profil. Nu åbner du app'en og logger ind via "Log på". Når du har gjort det, får du et vindue på 24 timer til at finde alt det, som du vil downloade. Efter de 24 timer går du igen ind via bibliotekets link på hjemmesiden og verificerer dig. På PressReader-hjemmesiden logger du ind som den profil, du har oprettet, og derfra åbnes app'en op. Nu har du igen 24 timer.

Metode II: Der kan opnås et 3 timers hotspot-vindue, som fås via at opholde sig på Hovedbiblioteket med app’en åben. Den grønne kaffekop viser sig, når app'en har opfanget et hotspotvindue. Et hotspotvindue kan også opnås via andre koordinatsæt i Danmark (klik og se, hvor der er hotspots). App fås til Google Play og App Store.

PressReader udenfor Danmark har flere danske dagblade
Under ophold i udlandet er der adgang til de store danske dagblade Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet.
PressReader anbefales til dig, der:
- er tilflyttet Danmark og gerne vil følge med i dit hjemlands aviser/magasiner.
- er studerende og skal arbejde med/analysere aktuelle tekster fra et bestemt land/sprogområde.
- er politisk, geografisk og samfundsmæssigt interesseret og gerne vil følge med i udviklingen i verdens brændpunkter.
- er vild med udenlandske aviser/magasiner indenfor diverse emner (historie, kunst, have, hobby, sport og fritid).
- vil øve/vedligeholde dine sprogkundskaber.
Bonusmateriale:
Sådan bruger du PressReader- tekstvejledning
Sådan bruger du PressReader video-demo'er på Youtube
Tjek også bibliotekernes eKurser.nu ud om PressReader | Tutorial in english (choose english subtitles)
eller benyt nedenstående vejledning:
Vejledning
- Læs aviser og magasiner i PressReader (hjemmesiden)
- Download aviser og magasiner fra app’en PressReader via hotspot.