Stærke stemmer med rødder i Mellemøsten
Skønlitteraturen kan på en helt særlig måde udfolde en folkesjæl, en kultur eller en måde at se verden på, så vi som læsere kommer lidt tættere på at få forstå det, som vi ellers ikke har direkte adgang til.
Derfor blev jeg også noget forstemt, da jeg for nylig læste, at meget lidt mellemøstlig litteratur oversættes til dansk. Hvor er det ærgerligt, at vi bliver snydt for det! Heldigvis findes der noget, som er oversat, så her præsenteres du for fire stærke stemmer med rødder i Mellemøsten.
God tur til det litterære Mellemøsten fra Mai.
Khaled Hosseini
Khaled Hosseini tager dig med sit poetiske bløde sprog med til Afghanistan og ind i den dybt sårede afghanske folkesjæl.
I såvel debuten Drageløberen som efterfølgerne Under en strålende sol og Bjergene gav genlyd får du romaner med sans for både de historiske detaljer, den menneskelige psykologi og de enkle, men altafgørende sansninger, der tilsammen åbner et såret Afghanistan for dig.
Elif Shafak
Elif Shafak er en kontroversiel skikkelse i den offentlige debat i Tyrkiet, og hendes kamp for menneskerettigheder og demokrati er en torn i øjet på det konservative tyrkiske regime.
I 2006 kom det så vidt, at hun blev retsforfulgt for de idéer, hun udtrykte i romanen Bastarden fra Istanbul.
Samtidig er hun en af Tyrkiets absolut bedstsælgende og mest populære forfattere.
Hendes romaner har ofte et aktivistisk præg og giver stemme til dem, man ellers ikke hører meget fra.
Fortællestilen er ofte vidtforgrenet og med et mylder af træk fra både vestlig og østlig fortælletradition, hvilket giver os som læsere et unikt indblik i et mangesidet og splittet Tyrkiet.
Alaa al-Aswany
Alaa al-Aswany er et andet bud på en storsælgende forfatter med rødder i Mellemøsten.
al-Aswanys udgangspunkt er Egypten, og han præsenterer os for nogle exceptionelt sprudlende fortællinger om egypternes liv bag facaden. al-Aswany skabte stor skandale, da Yacoubians hus blev udgivet, fordi romanen på ingen måde lægger fingre imellem, når det kommer til beskrivelser af seksualitet og korruption.
Igen et forfatterskab med et aktivistisk præg og en særlig evne til at løfte sløret og tage os med ind i det Egypten, som vi ellers aldrig ville få at se.
Orhan Pamuk
Orhan Pamuk vinder i 2006 Nobels litteraturpris, og der er ingen tvivl om, at vi her har med en litterær sværvægter at gøre.
Det altoverskyggende tema hos Pamuk er identitet - forstået bredt som både individuel, kulturel og national identitet. Hans bøger kræver noget af deres læsere, men al den energi, du kaster ind i din læsning, får du tifold igen i form af stærke plot med nærmest uendelige lag i behandlingen af, hvad pokker identitet egentlig er, og en dyb forståelse af Tyrkiets splittede sjæl.
Sproget sprudler, og fortællestilen er flerstemmig. Hans romaner tilbyder på den måde flere briller at anskue dels Tyrkiet dels det at være menneske i en moderne fragmenteret verden med.