Randers Bibliotek rykker ind i Arena Randers
Sport og idræt er en fast forankret del af kulturlivet og mange har derfor også helt naturligt deres gang i Arena Randes. Hvorfor ikke give dem en ekstra en på opleveren ved at gøre det muligt at snuppe et blad eller en bog med hjem. Når håndboldkampen er forbi, når træningen først begynder om en time, eller hvis du benytter andre af stedets tilbud, ja så kan du lade dig inspirere af litteratur med fokus op sport og træning. Men ikke nok med det, så er der også andre spændende materialer til børn og besøgende. Udvalget bliver selvfølgelig løbende udskiftet så der hele tiden er nyt.
Vi er stolte af dette samarbejde mellem os på Randers Bibliotek og Arena Randers og glæder os til at følge med i borgenes ønsker og behov. Biblioteket er altid på pletten når det kommer til at levere kultur. Vi kan simpelthen ikke lade være. Vi er derfor også på pletten med en indvielse af Arenabiblioteket, hvor Louise Høeg, formand for sundheds-, idræts og kulturudvalget i Randers Kommune, klipper den røde snor.
Vi håber, at I vil tage godt imod Arenabiblioteket.