Foto af Martin Rytter Handberg
Foto af Martin Rytter Handberg, der var med i finalen i marts.

Fotokonkurrence: Skønhed i Randers?

15.02.24
Send os dit foto af de skønneste ting, steder, følelser eller oplevelser i Randers. Dit foto må også gerne stille spørgsmål ved, om billedet viser noget skønt eller ej.

Mennesket har gennem alle tider stræbt mod det skønne og det smukke. I kunsten, i livet, i musikken, i det indre og i det ydre. Men hvad er skønhed? Er det noget, vi kan se, høre, måle, veje eller føle? Er det op til hver enkelt at vurdere, hvad der er smukt?

I anledning af Randers Biblioteks forårstema ”Skønhed?” kan du deltage i en fotokonkurrence med overskriften ”Skønhed i Randers?”.

Vi udstiller løbende billederne på Randers Bibliotek. Send dit bud til koma@randersbib.dk eller del det via bibliotekets facebook eller instagram.

Sammen med jer kårer vi de tre bedste fotos i henholdsvis feburar, marts og april. De ni fotos går videre til finalen, der afgøres via afstemning i maj 2024.

1. præmien er to billetter til et valgfrit arrangement på Randers Bibliotek og et gavekort på 500 kr. til Kulturcaféen. 2. og 3. præmien er et gavekort på 250 kr. til Kulturcaféen.

Her kan du se de tre fotos, der er gået videre til finalen fra febuar måned:

Bro ved Fladbro

Solopgang Randers

Bar Roma Randers

Her kan du se de tre billeder fra marts, der går videre til finalen.

John Enevoldsen

Jane Andersen Kamp Millot

Ane Gudrun Øhrberg