Bogcafe, litteraturformidling, sommerlæsning
Louise, Eva og Pernille formidler gode bøger

Bøger som anmelderne er vilde med

Eva, Louise og Pernille anbefaler gode bøger

At bøger får fantastiske anmeldelser betyder ikke altid, at de bliver revet ned fra hylderne på biblioteket. De kan ofte blive glemt, hvis de udkommer på samme tid som populære og kendte forfattere eller hvis ikke de får så meget omtale i medierne. Det er ærgerligt og vi vil derfor slå et slag for nogle af de bøger, som fik gode anmeldelser, og som vi synes fortjener at bliver læst.

Evas anbefalinger:
 

”Katalog over katastrofer” af Stine Askov
Helle er en helt almindelig pige. Hvad der ikke er almindeligt, er, at hendes far lærer hende overlevelsesstrategier og at moderen har prioriteret sig selv og sit kærlighedsliv. Helle bor hos faren, som utrætteligt, grundet sin egen angst, forsøger at ruste sin datter både fysisk og mentalt til når katastrofen rammer. Faren mener, at verden er så meget af lave, at katastrofen konsekvent lurer lige om hjørnet. 
Helle kan fange fisk, slå dyr ihjel, slås med sin far og ved præcis, hvad hun skal gøre, når USA eller en anden supermagt beslutter sig for at "trykke på den røde knap".
Virkeligheden er dog bare, at det ikke er jordskælv og klodens undergang Helle har brug for overlevelsesstrategier til. Nej, derimod er det dagligdagens forhindringer i en ung piges liv i 1980'erne, som hun kunne bruge hjælp til. Helle bliver ældre og konflikter opstår mellem Helle og faren, og det beskrives utroligt rørende, når Helle i stigende grad får øje på forskellene mellem hendes liv og de andres liv. 
”Katalog over katastrofer” er en fortælling om at blive voksen på baggrund (eller på trods) af sine forældres valg samt en meget særlig og poetisk historie om en barndom, der ikke ligner nogen anden.

”Årene” af Annie Ernaux 
Denne franske roman indledes med en række helt korte billeder og ordspil. Med en detaljeret beskrivelse af et fotografi af en baby begynder en fremadskridende fortælling fra 1940 og frem til 2006, hvor erindringen følger kvindens udvikling gennem personlige fotografier og gennem tidens ændrede samtaleemner ved middagsbordene til familiens højtider. Vi hører om at være ung, blive gift og danne familie, blive skilt og om at være lærer. Og undervejs hører vi om hele samfundets udvikling og tidens tænkemåder. 
Det er et ”man” og et ”vi” der fortæller, og det understreger meget vellykket, at det er en hel generation der vises gennem et enkelt liv. 
På trods af den kun er på 250 sider, er det en meget stor læseoplevelse man ikke glemmer. 

”Kaplevej 97” af Lilian Munk Rösing 
Lilian Munk Rösing er kommet i huset på Kaplevej 97 i Virum hele sit liv. Her har hun besøgt sin mormor og mormorens 2 ugifte søstre siden hun var en lille pige. Nu er husets beboere døde, huset skal tømmes, og forfatteren gennemgår de enkelte værelser og genkalder sig de tre kvinder i al deres særlighed og store menneskelighed.
Det er et skønt og kærligt portræt af husets gamle beboere, og samtidigt et herligt billede af tidens gang med alle ting, som huset rummede; nøglebrætter, tæppefliser, møbler, smykker, utallige frakker og kjoler og alskens køkkengenstande betragtes og berøres, lugtes og kærtegnes og reflekteres over sammen med dejlige minder om ferier og samvær med mormor og hendes søstre. 
”Kaplevej 97” er en lille perle af en bog. På kun 116 sider udfoldes en verden, som ikke længere findes, men alligevel er der.

Pernilles anbefalinger:


”Blomsterdalen” af Niviaq Korneliussen
Jeg-fortælleren er en ung kvinde i starten af 20’erne. Hun er lesbisk, har en dejlig kæreste, en forstående familie, og så skal hun rejse fra Nuuk til Aarhus for at læse antropologi. Men hun føler sig forkert, alene og rodløs. Da kærestens kusine begår selvmord rejser hun tilbage til Grønland, og bliver stadig mere og mere optaget af selvmordsraten blandt unge, og hendes tanker kredser næsten konstant om døden.
”Blomsterdalen” er en smuk, men også dyster roman om kærlighed, selvmord, sorg og identitet. Den er velskrevet og man sluger hurtigt dens sider. Der er plads til både humor, men også dyb fortvivlelse. Det er ikke en lykkelig og let roman, men den er til gengæld rå og utrolig vigtig.

”Den som hvisker” af C. A. Wolters
Shiroin er kejserdatter, og hendes højeste ønske er at slå sin far Storkejseren ihjel og overtage tronen. Indeni Shiroin bugter der sig en morderisk stemme, der hvæser om død og ødelæggelse, og som hun kalder ormen. Men før hun kan overtage tronen må hun sikre sig sin livvagt, Kiels, loyalitet, samt besejre en nekromantisk dæmon og en ondskabsfuld heks. 
Romanen er fyldt med magtkampe, blod, vold, rædsel, kærlighed og sex. Den er spændende, velskrevet og underholdende. Der er en god portion humor, især når gnisterne slår sig løs mellem Shirion og Kiel. Derudover er universet og karaktererne uhyre interessante, og det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske i de næste to bøger.
 
”Mit år med ro og hvile” af Ottessa Moshfegh
Vores hovedperson har tilsyneladende det hele. Hun er ung, smuk, nyuddannet og ganske velstående. Hun bor i den rigtig del af New York og går i det rigtige tøj. Men hun længes efter et andet liv, og for at opnå det beslutter hun sig for at sove i et år. Det bliver begyndelse for et stadig større forbrug af piller, der skal holde hende i apati og ikke mindst søvnens favn. 
Hovedpersonen er privilegeret, egoistisk og sarkastisk, hvilket jeg fandt meget interessant. Hun er måske ikke særlig likeable, men det gjorde ikke noget. Romanen handler om ensomhed, misbrug, sorg og tab. Selvom den kan være komisk til tider, er det en fin og alvorlig roman om en moderne verden, der kan være svær at leve i.

Louises anbefalinger:


”Vand til blomster” af Valérie Perrin
Denne her bog er simpelthen en af de smukkeste bøger jeg har læst i mange år.
Violette Toussaint er gravpasser på en gammel kirkegård i Bourgogne. Her passer og plejer hun både kirkegårdens blomster og de sørgende. Engang passede og plejede hun også sin mand, Phillippe, der var en doven skørtejæger og som nu er forsvundet. Violette havde også en datter, Léonine, der ligesom Phillipe også er væk. Langsomt udrulles historien om en lille familie, hvor en katastrofe ændrer deres liv for altid.
Bogen er primært fortalt af Violette, men jo længere vi kommer i fortællingen jo mere fortælles også Philippes side af historien samt andre personer som passerer Violette og Philippe i livet. Handlingen springer i tid og sted, og det gør bogen let og elegant.
På trods af den tragiske hændelse er bogen en opløftende fortælling om, hvordan livet går videre og at lykken kan ramme én mere end en gang i livet. En bog som rummer alle de værdier, som ikke kan købes for penge, såsom venskab, lidenskab, kærlighed, sorg og håb. Det er en stor læseoplevelse om at komme overens med både livet og døden.
Det er en poetisk og sanselig bog, som både rummer stor sorg og spirende livsglæde. Forfatteren skriver fantastisk og selv om bogens omdrejningspunkt er en tragedie, så er det at læse bogen som at få en kærlig omfavnelse. 

”Højtryk og lavtryk” af Meg Mason
En bog jeg glæder mig til at læse er ”Højtryk og lavtryk” af newzealandske Meg Mason. Det skulle være intet mindre end en sjov roman om psykisk sygdom og et parforhold i opløsning.
Martha er lige fyldt 40 år og separeret fra elskværdige Patrick, som hun har kendt siden teenageårene, da han begyndte at komme til jul hos hendes onkel og moster. Da hun var 17 skete der en lille "eksplosion" i hendes hjerne, og siden da har der mest været lavtryk i hendes liv med uger eller måneder tilbragt på små mørke steder. I starten af ægteskabet anså hun Patrick som en del af løsningen. Nu anser hun ham som en del af problemet.
Hovedpersonen Martha er en vittig og bitter fortæller, der tænker tilbage på sit liv og prøver at forstå det, sig selv og at komme overens med den psykiske sygdom, som i romanen blot benævnes "--". En psykologisk indsigtsfuld coming-of-age-roman og en rørende fortælling om forsoning og tilgivelse.