Louise Brown
Louise Brown

Om dette arrangement

Tid
13:00 - 19:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
Voksne
Foredrag

Livshistorier fra rockeren, der blev præst, og folketingsmedlemmet med ADHD

10.10.23
Randers Bibliotek markerer Sindets Dag 2023 med to gribende livshistorier.

Martin Bentsen fortæller om sin rejse fra rocker med 13 års fængselsstraf i bagagen til et hverv som præst, og vores lokale folketingsmedlem Louise Brown fortæller om livet med ADHD.

I pauserne kan du møde lokale aktører inden for psykisk sårbarhed og mental sundhed. 

Deltagelse er gratis, undtagen foredrag med Anja Friis Christensen.

Program for dagen

13.00: Åbningstale v. næstformand i Landsforeningen SIND, Erik Mønsted

13.05: Fællessang

13.10: Pause - informationsboderne er åbne

13.30: Martin Bentsen: Slap af mand, jeg er tilgivet. Se en video med Martin.

15.00: Pause – informationsboderne er åbne

15.15: Kvisten: Sådan arbejder de, og det kan de tilbyde      

16.45: Pause – informationsboderne er åbne

17.00: Louise Brown: Livet med ADHD

18.15: Pause – informationsboderne er åbne

19.00: Anja Friis Christensen: Når sindet slår knuder - med angsten som kærlig livsledsager.  Tilmeld dig her.



Arrangør:

SIND Randers og Randers Bibliotek

Kl. 13.30-15

Martin Karyo Bentsen

I kommer til at høre en hudløs ærlig beretning om en opvækst præget af omsorgssvigt, institution, stofmisbrug og starten på en kriminel løbebane der resulterede i 13 år i fængsel og til sidst medlem af rockergruppen Bandidos. Jeg har været opgivet af alle instanser samt mig selv. Uden for pædagogisk og terapeutisk rækkevidde er den beskrivelse psykiatere og psykologer har givet mig.

I kommer til at høre om de indre kampe jeg havde, hvordan jeg kom længere og længere ud i stofmisbrug og længere ind i det kriminelle miljø.
Det hele blev vendt på hovedet efter jeg i fængslet begyndte at læse i bibelen efter bandeexit-programmet sagde at jeg var håbløs og de ikke ville investere tid og penge i mig. Jeg begyndte at se at jeg havde værdi og det forandrede fuldstændig min måde at se mig selv og andre mennesker på. 
I kommer til at høre om den lange og hårde kamp det var, at få lært de helt basale ting som at finde ud af mine følelser. Det var lettere sang end gjort at få stablet et helt nyt liv og identitet op fra bunden.
 

Kl. 15.15-16.45

Kvisten er en organisation, der laver frivilligt socialt arbejde for personer, der har været udsat for seksuelle overgreb. Vi tilbyder behandling til voksne over 18 år, hvor overgrebet har fundet sted inden det fyldte 18 år.
Hovedorganisationen Kvisten blev stiftet i 1998 på frivilligt initiativ og drives fortsat hovedsageligt af frivillige kræfter. Kvisten er et landsdækkende tilbud, og er i 2022 aktiv i 44 kommuner i hele Danmark. Vi tilbyder:
• individuel terapi og gruppeterapi (psykoterapi)
• åben og anonym telefonrådgivning
• onlinerådgivning til pårørende
• rådgivning til unge fra 15-30 år
• åbne mandetræf og kvindetræf
 
For at modtage gratis terapi, skal du være medlem af foreningen Kvisten. Medlemskabet koster 600 kr. pr. løbende 12 måneder Alle over 18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb inden det fyldte 18. år, eller har en følelse af, at deres grænser er blevet overskredet på en seksuel måde
• Pårørende til seksuelt misbrugte
• Professionelle, der møder målgruppen i deres arbejde
• Andre der er interesserede i information, foredrag eller lignende
 

Kl. 17-18.15

Louise Brown

Jeg hedder Louise Brown, og jeg har ADHD!      
Jeg har altid følt, at der var noget, der var anderledes. At jeg var anderledes. Ikke på sådan en måde, at jeg var bedre eller dårligere end andre. Det var mere en konstatering af en ”skævhed” – men også et vilkår. 

I min ungdom forklarede jeg det med, at jeg er vokset op i et til dels ”dysfunktionelt hjem”. I mine tyvere forklarede jeg det med min intelligens. I mine tredivere forklarede jeg det min personprofil. Men så en dag, havde jeg en samtale med Lisa. Lisa har ADHD, og har som mange andre kvinder først fået det konstateret som voksen. Alt det hun fortalte gav genklang i mig. Det satte tanker i gang. 
Få måneder efter talte jeg med Ditte, som sagde til mig: Jeg vil vædde med, at du også har ADHD! Jeg kiggede på hende og spurgte: Hvorfor siger du det? 
Hun svarede: It takes one to know one. Og ganske rigtigt… 
Men hvad betyder det så? Er mit liv så blevet markant anderledes, nu hvor jeg har fået det konstateret? Har jeg fundet ro, nu hvor jeg ved, hvad det er, der har været på spil gennem hele mit liv? Hvad med medicinen? Hvad tænker mine omgivelser? Og kan man overhovedet være politiker, når man har ADHD?
Jeg har ikke alle svarene. Men jeg vil forsøge at give et indblik i nogle af mine tanker, og i hvordan jeg oplever at leve med ADHD – og den gave det faktisk også er.
 

Kl. 19-21

Anja Friis
Anja Friis Christensen
Anja havde angst og lavt selvværd, og det kulminerer i en depression som 28-årig og et startskud for en udviklingsrejse fyldt med opdagelser, erkendelser og heling.
Anja fortæller, hvordan hun igennem sin personlige udvikling har sluppet angsten og følelsen af at være forkert.
Angsten var en kærlig livsledsager, der gjorde hende opmærksom på, når hun undertrykte sine følelser og behov, i forsøget på at passe ind.
Angsten skulle ikke længere håndteres og mestres, men i stedet lyttes kærligt til.
Hun har skrevet bogen ”Når sindet slår knuder”, hvor hun tager læseren med på sin rejse – helt ind i terapirummet.
Anja vil tage deltagerne med ind i terapirummet og vise, hvordan angsten også gemmer på følelser og behov. Ved at mærke, rumme og acceptere følelserne, kan man finde ind i essensen til en dyb tilstand af ro og kærlighed. 
Hun vil krydre med sin faglighed som psykoterapeut, og hun illustrere sine pointer med visuelle hjælpemidler.

Fakta om Sindets Dag
Kloden rundet markeres d. 10. oktober hvert år som Sindets Dag, der siden 1992 har været dedikeret til at sætte fokus på og udbrede kendskabet til psykisk sårbarhed og mental sundhed. 
FN's sundhedsorganisation WHO står bag mærkedagen.