Torsdagsstrik i Øst
Torsdagsstrik i Øst

Skadestuebamsen

19.01.24
Dronningborg Bibliotek hjælper bamsemor alias Joan Bøgvad Christensen, med at indsamle ”skadestuebamser”

Vil du være med til at gøre en forskel for vores børn, så de kan føle sig mere trygge i deres møde med det danske sygehusvæsen, og især skadestuen på Randers og Grenå Sygehus, så er du absolut kommet til det rigtige sted. Skadestuebamsene bliver udleveret, hvis dit barn eller barnebarn er uheldig og kommer på skadestuen, hvor de kan give trøst og ro.

Kom og hækl/strik bamser og andre trøstere til "Torsdags strikkecafe". Her får du mulighed for at hilse på andre, der elsker at hækle og strikke til et godt formål.

Vi hækler/strikker hver torsdag i foråret fra kl.18.30 – 20.30 på Dronningborg Bibliotek i mødelokale 1.

Arrangementet byder på hygge og lidt deling af tips og tricks. Måske nogle af jer har nye, gode idéer og opskrifter til skønne trøstere. Der er garn og fyld - medbring selv nåle/pinde, kaffe og kage, hvis I har lyst til det.

Alle er velkomne - også selvom man ikke er med i "Skadestuebamse-gruppen".

Regler for bamserne

• Materialerne skal være 100 % bomuld eller bomuld/bambus. Det gælder både stof og garn
• Bamserne skal laves af nye materialer og ikke genbrug
• Der skal bruges fiberfyld. Det må gerne være pudefyld fra f.eks. Jysk eller Ikea - gerne allergitestet eller oeko tex certificeret
• Ingen løse dele som perler, knapper, limede genstande, sikkerhedsøjne, rasledimser eller lignende. Brodér eller sy i stedet øjne og lignende på
• Vær opmærksom på at de gerne skal kunne holde til maskinvask
• Ingen knappenåle af hensyn til risikoen for at glemme en nål