Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Juva troede, at hun var ved at have fået bugt med Náklavs epidemi af ulvesyge mennesker, som hun konstant må jage og dræbe. Men da prædikanten Sølvstruben kommer til byen, mister hun sin opbakning og kommer i tvivl om sine evner. For unge og voksne, der elsker spændende fantasyromaner

Beskrivelse

Juvas hjerte er stadig knust over hendes pagt med selveste djævelen, som hun måtte slippe fri. Byen er urolig og der skabes nye politiske alliancer uden om hendes plads i byens råd. Hvorfor bliver der ved med at skabes nye ulvesyge, som blodlæseren, Juva, skal fange og dræbe? Juva troede ellers, at hun havde fået sat en effektiv stop for galskaben. Samtidigt er Vardari mere og mere desperate for at få fat i det sidste blod og Juvas flok af Sandseyer-børn vokser for hver dag. Juva har kæmpet for at hjælpe byen, men måske er hun selv årsagen til at krisen vokser? I hvert fald må hun agere med både list og styrke i disse mørke tider

Vurdering

Bogen er 2. del af norske Siri Pettersens vanvittigt veludførte fantasyserie "Vardari", der starter med JernulvenHer er skruet helt op for alt fra personbeskrivelser til spændingsniveau, mens man desperat ønsker, at der kommer hjælp til den seje Juva, som bærer alverdens byrder på sine skuldre

Andre bøger om samme emne

Du vil helt sikkert også kunne lide Serpina af Helle Ryding eller Vølvens vej - Snehild af Anne-Marie Vedsø Olesen