Lektørudtalelse

Forfatter: Saga Laybourn

Kort om bogen

Drengene holder gamer-night, og pigerne får lov til at komme med. Kamma-Coco vil gerne opfylde sit nytårsforsæt om at score Oskar. Kan pigerne score drengene med lidt mavedans? Letlæst for 9-13-årige

Beskrivelse

Kamma-Coco er en pige med fantasifulde ideer og masser af gå-på-mod til at forsøge, at føre dem ud i livet. I "Kamma-Coco - gamer-night" vil hun og Ellen imponere drengene med mavedans i stedet for at spille computer. I "Kamma-Coco - superhelte-tricket" forsøger de på mere og mere dristige måder, at få Oskar til at føle sig som en superhelt, så han kan forelske sig i Kamma-Coco. Begge bøger har lix 16 og er en del af serien "Rød Læseklub". Der kan hentes opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside. Teksten er suppleret med enkelte illustrationer

Vurdering

Kamma-Coco sætter gang i en masse, men glemmer helt at tænke på konsekvenserne. Det giver nogle underholdende bøger, hvor læserne både kan genkende følelsen af, at man gerne vil imponere en sød dreng, men også krumme tæer og grine af, hvor uansvarlig og pinlig Kamma-Coco ender med at være i sine forsøg på at få Oskar til at forelske sig i hende

Andre bøger om samme emne

 Lilys lister og Skolens monster er to andre sjove bøger om forelskelse og nytårsforsætter