Lektørudtalelse

Forfatter: Marianne Agger

Kort om bogen

Underholdende finde- og opgavebog, hvor man selv vælger historiens forløb, når man besøger et hestestutteri. Primært for børn fra 5-8 år, der synes, det er sjovt at være en aktiv del af fortællingen

Beskrivelse

Sjette bog med "50 overraskelser" af franske Jean-Luc Bizien, der fx også har lavet 50 overraskelser i dragernes landLigesom i de forrige bøger skal man forestille sig at være hovedpersonen. Denne gang er du Anton, som er på besøg på et hestestutteri. Dine forældre har lovet dig, at du må ride en tur på en pony. Men først skal du hjælpe heste i nød, sørge for de andre rytters sikkerhed og finde ud af, hvem den mystiske mand, der løber rundt på stutteriet, er. Historien fortælles i den rækkefølge, du som læser bestemmer, alt efter hvilke sider, du vælger at springe frem eller tilbage til. Undervejs skal du løse forskellige små opgaver, som fx at finde ting, der kan få hestene til at gå i panik i skoven, finde igennem en labyrint og se, hvem der vinder hestevæddeløbet. Bagest i bøgerne findes de rigtige løsninger

Vurdering

Sjov billedbog, der på en fin måde kombinerer leg, læring og underholdning. Bogen kan læses flere gange med varierende historieforløb alt efter, hvad man vælger. Både tekst og tegninger gør bogen let at navigere i

Andre bøger om samme emne

Udover Jean-Luz Biziens bøger findes der fx Skrædderkaninerne og Bingobjørnen rejser i tiden i "du er selv hovedpersonen"-genren