Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Martha er meget længe om at finde ud af, hvorfor hendes liv tog en brat nedtur, da hun var teenager. Nu arbejder hun på en lykkeligere slutning for sig selv. Til voksne læsere af sørgmuntre chick lit-romaner

Beskrivelse

Martha er lige fyldt 40 år og separeret fra elskværdige Patrick, som hun har kendt siden teenageårene, da han begyndte at komme til jul hos hendes onkel og moster. Da hun var 17 skete der en lille "eksplosion" i hendes hjerne, og siden da har der mest været lavtryk i hendes liv med uger eller måneder tilbragt på små mørke steder. I starten af ægteskabet anså hun Patrick som en del af løsningen. Nu anser hun ham som en del af problemet. Dette er Meg Masons anden roman og den første oversat til dansk

Vurdering

Hovedpersonen Martha er en vittig og bitter fortæller, der tænker tilbage på sit liv og prøver at forstå det, sig selv og at komme overens med den psykiske sygdom, som i romanen blot benævnes "--". En psykologisk indsigtsfuld coming-of-age-roman og en rørende fortælling om forsoning og tilgivelse, der egner sig godt til læsekredse

Andre bøger om samme emne

Sally Rooney skriver også med psykologisk indsigt. Hendes seneste roman er Skønne verden, hvor er du. En anden sammenlignelig forfatter er Gail honeyman med Eleanor Oliphant har det helt fint