Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Velkommen til "Klubben for lykkelige slutninger". Fire kvinder, som hver især er kørt fast i tilværelsen, melder sig til et mystisk skrivekursus, som viser sig at ændre deres liv positivt. For læsere af feel good romaner

Beskrivelse

Lisbeth, Cecilia og Ivy finder en flyer til et skrivekursus med overskriften "Klubben for lykkelige slutninger". Kørt fast i tilværelsen drister de sig til at møde op til det mystiske skrivekursus, der er ledet af den hemmelighedsfulde og flinke Sam. Cecilie er enke og lever et stramt styret liv mellem arbejdet som anklager og sit elskede orangeri. Da hendes søster, Michelle, skal skilles og gennemlever en livskrise flytter hun ind hos Cecilie og forstyrrer den monotone hverdag. Ivy er en ung kvinde, som kæmper med angst og med at miste grebet om sig selv og sin familie. Den ældre Lisbeth lever en nøjsom tilværelse med mand, børn og børnebørn, som hun altid sætter før egne behov. Gennem skriveklubben og venskaberne, der opstår, genfinder de sig selv og glæden i tilværelsen. Caroline Säfstrands første roman er Villa Havbrise

Vurdering

Hjertevarm velskrevet roman om venskab, kærlighed og selvudvikling på godt og ondt, men med garanteret lykkelig slutning. Der er også et par overraskelser fra kvindernes fortid undervejs i romanen, som tilfører handlingen noget uventet

Andre bøger om samme emne

Samme feel good stemning finder man hos de svenske forfattere Camilla Davidsson, Ewa Klingberg og Emma Hamberg eller engelske Jenny Colgan