Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

På en rigtig heltefærd er den lige vej aldrig den rigtige. Det lærer de to elverdrenge Ian og Barley på den hårde måde, da de drager ud for at finde en magisk sten, så de kan trylle deres far frem fra de døde. Sød og sjov eventyrfilm fra ca. 7 år

Beskrivelse

I tidernes morgen var verden fuld af undere, den var eventyrlig og spændende og det bedste var, at der var magi. Magien hjalp alle, der var i nød, men den var svær at mestre og efterhånden fandt verden andre måder at klare sig på og magien gik i glemmebogen. Det virker derfor temmelig urealistisk da Ian og hans storebror Barley modtager et brev, en magisk tryllestav og en fønikssten på Ians 16-års fødselsdag. Brevet er fra de to brødres far, som Ian aldrig har mødt og indeholder en formular, der vil trylle deres far frem i 24 timer. Ved en fejl fremtryller Ian imidlertid kun hans ben og nu starter en hæsblæsende færd for at finde en ny fønikssten, så de kan tilbringe en "hel" dag med deres far

Vurdering

Masser af humor, fantasi og en rørende fortælling om, hvor meget et dødsfald i familien kan påvirke børn og voksne. Det alvorlige pakkes ind i en mængde spøjse påfund og universet, der spiller på genrens arketyper er gennemført og flot

Andre film om samme emne

 Sådan træner du din drage har næsten samme tema