Lektørudtalelse

Forfatter: Jesper Holtoug

Kort om bogen

Ved du, at det tager over fire år at blive uddannet til kok? Ved du, at haren er et truet dyr i Danmark? Og ved du, at verdens første snowboard blev lavet af to ski, som blev bundet sammen? Læs meget mere om kokke, truede dyr og snowboards i disse tre bøger. Især for jer mellem 6 og 8 år

Beskrivelse

Tre nye, lette fagbøger i serien "Min første bog". I "Truede dyr" fortælles om nogle af de mest truede dyrearter i verden og i Danmark, og bogen beskriver, hvorfor disse dyr er i fare for at blive udryddet. I "Kok" fortælles om hvad en kok egentlig laver, hvordan man bliver så dygtig til at lave mad, og vi hører om mærkelig mad og om nogle af verdens bedste kokke. I "Snowboard" fortælles om, hvordan snowboardet blev opfundet og hvad sporten egentlig går ud på

Vurdering

Tre rigtigt fine fagbøger for børn i indskolingen. Bøgerne er klare, enkle og spændende - og så er det "rigtige fagbøger" med stift bind, gode fotos, faktabokse og alle de nødvendige registre, som gør, at bøgerne både kan bruges til ren "nysgerrighedslæsning" og indgå i skolernes faglige læseforløb

Andre bøger om samme emne

To gode fagbøger om truede dyr: Min fotobog om truede dyr og den noget sværere: 30 truede dyr. Læs om pigen Noma, som drømmer om selv at blive kok: Noma er kok. Er du interesseret i mere om snowboards, så læs Silje står på snow-board