Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

To nye titler i "Team Brax-serien". I bøgerne følger vi danske Noah Bak og tyske Timo Lang der begge kører formel 1-løb for Team Brax. For de 7-9-årige

Beskrivelse

I bogen "Team Brax - en voldsom brand" er Team Brax til løb i Canada. Danske Noah Bak ligger i front og tyske Timo Lang ligger som nr. 2. Pludselig kommer Bobbys kone løbende og fortæller at der er brand bag deres garage. Kan de slukke ilden, og hvad med løbet? I bogen "Team Brax - et stort uheld" er Team Brax igen til Formel 1-løb. Pludselig mister Noah kontrollen over racerbilen, og drøner ind i en barriere. Bilen letter og flyver gennem luften, og til sidst rammer den et højt hegn. Her sætter den sig fast fire meter over jorden. Ingen kan se om Noah er i live. Hvad er der sket med ham? Bøgerne har lix 10

Vurdering

Som de to foregående bøger i serien, er disse to bøger både spændende og underholdende. Bøgerne henvender sig nok især til motorglade børn, som elsker fart og biler. De farverige tegninger understøtter fortællingen godt. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, og der er opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside

Andre bøger om samme emne

Det er oplagt at læse de to første i serien fx Team Brax - racer i brand eller en nyere let fagbog om racerkørere fx Kevin Magnussen