Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

To små pegebøger i pap med temaet jul. For de allermindste fra 0-2 år

Beskrivelse

I de to pegebøger er der billeder af forskellige ting, der har med jul at gøre. I "Min allerførste juletid" er der en stjerne på forsiden, som står ud fra bogen. Indeni er der tegnede billeder af julesok, brune kager, julepynt, kager og meget mere. I "Min allerførste jul" er der et juletræ på forsiden, som står ud fra bogen. Indeni er der tegnede billeder af en snemand, julesok, krybbespil, engel, adventskrans og julemanden med rensdyrene

Vurdering

Begge bøger har fine klare farver og nogle søde billeder. Figurerne på forsiden kan se ud som om, at de kan drejes rundt eller åbnes, fordi de stikker ud fra bogen med et ekstra lag tykt pap. Det kan de ikke. Bortset fra det fungerer de fint og har nogle kraftige papsider, som virker holdbare

Andre bøger om samme emne

 Glædelig jul, Plet!, Min rør og føl bog om jul og Min rør og føl bog om glædelig jul er alle bøger til de allermindste om jul