Filmvurdering

Forfatter: Henriette Olesen

Kort om filmen

Så er de endelig tilbage efter 14 år "De utrolige". Stadig den samme tossede superheltefamilie. Til børn fra 7 år

Beskrivelse

Det er vedtaget ved lov at alle superhelte er blevet forbudte, og hele De utrolige-familien prøver at leve så normalt som muligt, hvilket ikke er helt nemt når man er en superhelt. Helen får mulighed for at vise hvor gode og nødvendige superheltene er, men det kræver at Bob bliver hjemme for at passe børnene og hjemmet. Da en ny stor fjende truer verden må superheltene atter arbejde sammen med Fryzo, dette er dog ikke helt let, og hvem står egentlig bag det hele

Vurdering

De utrolige 2 er en skøn efterfølger med samme humor, fart, spænding og rappe replikker. Der er masser af action kombineret med humor, kærlighed og hverdagsproblemer. Selvom det er 14 år siden, at den første De utrolige blev lavet, følger denne fint den røde tråd fra den første film. Dette er et herligt gensyn med superheltefamilien, selv den lille baby viser sig at have mange superheltekræfter, hvilket vises i en ret sjov scene, hvor der er en voldsom kamp mod en vaskebjørn, mens far Bob sover på sofaen

Andre film om samme emne

Filmen minder meget om den første De utrolige men har også lidt samme humor som Toy story