Lektørudtalelse

Forfatter: Boy Olesen

Kort om bogen

Spændende bog om forskellige former for rollespil og en interessant bog om forskellige discipliner indenfor gymnastikken. Bøgerne appellerer til de 8-10 årige, men kan også læses med udbytte af ældre elever

Beskrivelse

I bogen "Rollespil" fortælles om levende rollespil, bordrollespil og rollespil på computer. Fantasiens betydning pointeres og desuden fortælles der om udstyr og udklædning, om verdens største rollespil og om rollespilsfestivaler. Bogen igennem er der indsat faktabokse bl.a. med links til yderligere oplysninger. Bogen om gymnastik viser at gymnastik er meget mere end man lige tror, fx tumbling, akrobatik, trampolin og parkour. Bogen kommer også ind på mesterskaber og noget om verdens bedste gymnaster. For begge bøger gælder at der er afsat en side til at fortælle om den historiske baggrund for rollespil og om gymnastik i gamle dage

Vurdering

To rigtig gode bøger, der i gedigent bogudstyr, med meget flotte farvelagte fotos, kommer langt omkring rollespil og gymnastik, på relativt få sider. Bøgernes layout er veltilrettelagt og overskuelig, og sammen med det velformulerede indhold, er de læsevenlige

Andre bøger om samme emne

Bogen "Rollespil" kan sammenlignes med Rollespil og bogen "Gymnastik" kan relateres til Gymnastik- og springskolen