Filmvurdering

Forfatter: Joan Bak

Kort om filmen

En eksorsistgyser til alle gyserfans. Især til fans af "Nattens dæmoner". Kan ses fra 15 år

Beskrivelse

Vi er i Rumænien i 1952. På et afsides kloster hvor nonnerne holder sig for sig selv, og landsbyboerne ikke kunne drømme om at sætte en fod, opdager "Franskeren" en dag en nonne hængende i et reb udenfor klosteret. Franskeren er en særling fra en tætliggende landsby og leverer varer til klosteret. Men han har aldrig set nogen af nonnerne. Da selvmord er en af de største synder en nonne kan begå, sætter Vatikanet en præst og en ung novice på sagen. Novicen, der endnu ikke har aflagt løfte, forstår ikke hvorfor hun er udvalgt til at deltage, men det viser sig, at hun kan se syner. Sammen begiver de to sig ind på klosteret for at opklare, hvad der er sket. De får selskab af franskeren da han er den eneste, der tør nærme sig klosteret. Der sker rigtig meget i de to dage de opholder sig på klosteret og intet er afsluttet efter de to dage. Nøjagtig som det skal være i en rigtig gyser

Vurdering

Det er en fin film indenfor genren, men tilføjer dog ikke noget nyt. Hvis man er til eksorcisme bliver man ikke skuffet

Andre film om samme emne

Denne film er en spinoff af den hypede gyserserie Nattens dæmoner, som også består af Nattens dæmoner 2. Denne film er en forhistorie, hvor vi får historien bag den besatte nonne. Ellers er der jo klassikeren Exorcisten fra 1974