Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Kort om bogen

Ny serie på 3 bind, der handler om Tim og hans far, Kaptajn Blodskæg, der er pirat. Tim stjæler sin fars skattekort for at opnå piratmærket, men Tim får problemer med kaptajn Klapøje, der også vil have skatten. For 8-10 år

Beskrivelse

I bog 1 stjæler Tim faderens skattekort og bliver taget til fange af kaptajn Klapøje. Han får hjælp af prins Fillip, der også var fanget hos Klapøje, da det ser sortest ud. I bog 2 er det lykkedes Tim og Fillip at finde skatteøen, men kaptajn Klapøje overrasker drengene. I sidste øjeblik dukker Tims far kaptajn Blodskæg op. I bog 3 er Tim og kaptajn Blodskæg ude på havet. Et uvejr bryder løs, skibet kæntrer og Blodskæg bliver hårdt såret. Tim må søge hjælp i byen, men det er farligt, da der er udlovet dusør for at fange pirater. Alle 3 bøger har lix 13 som sværhedsgrad. Tegninger af Gunhild Rød, som også har lavet illustrationer til Ask får en ven og Mark får kampseddel

Vurdering

En god historie over tre bøger, der skal læses i rækkefølge. Tegningerne passer fint til historien

Andre bøger om samme emne

 Bart Roberts og Peber-Pau, den snedige sørøver er andre bøger om pirater