Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Hagen Thomasen

Kort om bogen

2 gode introduktioner til henholdsvis strikning og hækling, hvor nye nørklere også kan være med

Beskrivelse

"Den store strikkebog" og "Den store hæklebog" indeholder begge en kombination af opskrifter og teori. Opskrifterne spænder vidt, idet der både er blevet plads til trøjer, huer, vanter og andet tøj til ham, hende og de små, og diverse praktiske og sjove ting til hjemmet. Teoriafsnittene medtager både helt grundlæggende teknikker og mere avancerede variationsmuligheder

Vurdering

Teoriafsnittene i de to bøger er på et tilpas grundlæggende niveau til at også begyndere kan følge med, men lægger samtidig op til at man senere kan begynde at lege med teknikkerne og måske designe sine egne mønstre. Modellerne i mønsterafsnittene er ret forskelligartede i både anvendelse og teknikker, hvilket måske giver et lidt blandet udtryk. På den anden side vil de kunne fungere som et basiskatalog over mønstre som udgangspunkt for egne tilretninger. Alt i alt et par fine grundbøger for henholdsvis strikke- og hæklefolket

Andre bøger om samme emne

De to bøger kan sammenlignes med Hæklerens store teknik- og mønsterbog og Politikens strikke- og hæklebog men kommer måske ikke helt på højde med Strik