Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Kort om bogen

To letlæste fagbøger for de 8-10 årige om henholdsvis hekse og fodboldklubben Manchester City. Bøgerne kan både læses af interesse eller i forbindelse med faglige læsekurser og emneopgaver i grundskolen

Beskrivelse

Bogen om Manchester City fortæller om fodboldklubben og dens stjerner og bagmænd nu og her anno 2018 med glimt tilbage gennem tiden. Bogen om hekse er delt i to dele, hvor den første del fortæller om hekse både i eventyrenes verden og i virkelighedens med fokus på hvem hekse er, hvad de kan og hvordan. Hvorefter der fortælles om hekse, heksejagte og hekseafbrændinger i Danmark i tidligere tider og frem til nu, hvor vi brænder dukker af til sankthans. Bøgerne har lix 19-24, grundteksten er sat med store typer og suppleres med tidslinier, faktabokse samt illustrationer og fotos

Vurdering

Letlæste fagbøger er meget populære og udlånes flittigt. Det vil disse to udgivelser også blive med deres indbydende layout og spændende fakta

Andre bøger om samme emne

Til de fodboldglade findes der utallige letlæste fodboldbøger, man kan læse mere i både om klubber og spillere. Vil man læse mere om hekse og trolddom, kan titlerne Magi og trolddom og Overtro anbefales