Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Hvor langt vil Paddington gå for at skaffe den allerbedste fødselsdagsgave til sin elskede Tante Lucy? En rigtig feel-good film for børn og barnlige sjæle fra ca. 5 år

Beskrivelse

Paddington er faldet rigtig godt til hos Familien Brown i Windsor Garden, men hans Tante Lucy fylder 100 år og Paddington vil gerne finde den helt rigtige fødselsdagsgave til hende. Heldigvis finder han den helt perfekte overraskelse hos Hr. Gruber; en pop-up-bog med billeder af London, der vil få Tante Lucy til at føle, at hun har været der selv. Desværre koster bogen 1000 kr., så Paddington må arbejde hårdt for at skaffe den nødvendige kapital. Paddington får en strålende karriere som vinduespudser, men ak, inden han når at spare alle pengene sammen stjæler en tyv den uvurderlige billedbog. Nu er gode råd dyre for ikke nok med, at bogen er forsvundet, det er også Paddington der får skylden for tyveriet. Kan den lille bjørn klare sig i fængslet og hvad med Tante Lucys gave?

Vurdering

En rigtig sød, sjov og underholdende familiefilm, der har bibeholdt de gamle bøgers charme. Blandingen af menneskeskuespillere og animationsfigurer fungerer godt og fortællingen om at være der for sine venner er fin uden at være moraliserende

Andre film om samme emne

Man skal selvfølgelig se den første film om Paddington Paddington. Peter og dragen handler også om at tro på sine venner og har samme blanding af animation og rigtige skuespillere