Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

Cody og hans forældre flytter fra ødemarken til storbyen, da far bliver så syg, at han må indlægges. Cody får et kulturchok, da off-line livet i skoven bliver skiftet ud med en lejlighed og privatundervisningen foregår på den lokale high-school. Frilæsning fra 14 år

Beskrivelse

"Off-line" er den canadiske ungdomsforfatters 1. oversatte bog til dansk. I en jeg-fortælling, beretter hovedpersonen om det chok, han udsættes for, da hans familie må flytte til en lejlighed i byen, da faren må indlægges. Han må gennem utallige møder med klassens bøller - specielt Austin, der ikke går af vejen for at mobbe og chikanere. Slagsmål og opgør er dagligt i fokus på skolen. Cody får gode råd af den ligeledes udsatte sorte klassekammerat De Marco, pigen med det pink hår samt den ældre hjemløse Ernst. Cody længes efter sit tidligere idealistiske liv med forældrene, der nu er skiftet ud med et liv, hvor alle render rundt med mobiler og kæmper mod hinanden. Familien vender tilbage, da farens behandling er ovre

Vurdering

Historien er velskreven, og forfatteren sætter en masse overvejelser i gang hos læseren om den livsstil, de fleste af os lever i dag. Bogen er hurtigt læst, har lix 21, men kræver dog en moden læser

Andre bøger om samme emne

I samme serie er tidligere kommet En flænge i himlen (Læselyst) samt 21 måder at dø, hvor den sidste også drejer sig om at være anderledes og mobberi