Multimedievurdering

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om spillet/multimediet

Endnu en gang får du muligheden for at kæmpe i den ottekantede ring som en af favoritterne fra UFC eller som din egen figur. For dem der kan lide kampspil med fokus på taktik

Beskrivelse

UFC 3 er (som resten af serien) et "mixed-martial-arts" kampspil, som simulerer kampsporten så realistisk som muligt. Der er denne gang 234 forskellige kæmpere at vælge i mellem fordelt på 10 vægtklasser. Du har endnu en gang mulighed for at skabe din helt egen MMA-kæmper og teste dine evner i den nye G.O.A.T. karriere-mode. Uden for kampene har man nu også mulighed for at promovere sin kæmper - lave hype og opbygge hans fanskare, og gennem det ny "social media system" skabe rivalisering til andre MMA-personligheder. Der er endnu en gang blevet gjort meget for at forbedre kontrollen fra det forrige spil i serien

Vurdering

Først og fremmest er det et flot spil, hvor alle figurer og bevægemønstre er redesignet fra sidste spil, og det fungerer godt som et kampspil der kræver meget taktisk forståelse. Desværre har man endnu ikke helt styr på grappling/wrestling-delen, som ofte udvikler sig til et lidt besynderligt mini-spil. På trods af det, er det stadig det bedste indenfor sin genre. PEGI: 16 og ikon for vold. Anbefales fra ca. 15 år og opefter

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Serien her henvender sig til dem der vil have mere ud af fighting-genren end "Tekken" og "Street fighter" byder på. Fans af genren vil kunne lide boksespillet Fight night round 4 (Playstation 3) eller UFC 2 (Playstation 4)