Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Midt i den evige kamp mellem det gode og det onde møder vi knægten Jake. Jake har mystiske evner som den onde side vil bruge til at give den gode side dødsstødet. Men Revolvermanden har andre planer. Blanding mellem science fiction, western, fantasy og action og til de mange Stephen King læsere

Beskrivelse

Jake bor i New York. Han er speciel. Han ser ting. Og tegner dem. Han tegner et mørkt tårn, en mand i sort og en revolvermand. En dag finder han en portal, der sender ham til en anden verden. Og snart bliver Jake en vigtig brik i kampen mellem det gode og det onde, mellem Manden i sort og Revolvermanden. Filmen er baseret på Stephen Kings store romanserie af samme navn. En serie der tæller otte bind og mere end 4000 sider. Danske Nikolaj Arcel har instrueret filmen

Vurdering

"The dark tower" er desværre en gigantisk rodebunke, hvad enten man har læst bøgerne eller ej. 1000 ideer er proppet ned i en film med en spilletid på lidt under halvanden time og filmen føles både forjaget og rodet. Der er ikke den mindste tid til at dvale ved hverken karakterer, stemning eller plot og det er ærgerligt, da der bestemt er potentiale i Arcels vision. Man bør i stedet læse, eller genlæse, Stephen Kings romaner

Andre film om samme emne

Lignende genrehybrider, hvor vores verden introduceres til magi, andre dimensioner og monstre, kan man finde i værker som Constantine og American gods (Sæson 1)