Filmvurdering

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

Et rumskib og et nødsignal fra en fjern planet. Der sendes en ekspedition til planeten og så dukker monstrene op! En rumgyser til dem der godt kan lide science fiction og horror

Beskrivelse

"Alien: Covenant" begynder ca. 11 år efter handlingen i Prometheus. Besætningsmedlemmerne på rumskibet "Covenant" opfanger et nødsignal og sender en ekspedition til planeten. Man finder da også et rumskib, og noget grusomt dukker op. Under flugten dukker David, androiden fra "Prometheus", op og hjælper besætningen fra Covenant. David kender et sted, hvor de er i sikkerhed. Eller er de nu det? En sequel til "Prometheus" som var en prequel til de oprindelige "Alien"-film

Vurdering

Første halvdel af "Alien: Covenant" er nærmest bare et remake af Alien - den 8. passager. En stiløvelse, men en flot en af slagsen. Til gengæld er anden halvdel meget mere ambitiøs. Desværre kan manuskriptet slet ikke forløse de ambitioner. Hverken dramaturgisk (det føles som om vi ser to film i én) eller i forhold til de store idéer, som drukner i rod: Hvor er vi? Hvem gør hvad? Hvor stort er stedet? Rent teknisk er filmen dog en lækkerbisken, der er kælet for detaljerne, rumskibene og monstrene føles ægte, og slutningen er fremragende og det lover godt for den kommende fortsættelse

Andre film om samme emne

"Alien: Covenant" bør ses sammen med de oprindelige film i serien, Alien anthology og der er andre rumgysere som Life og Event horizon