Multimedievurdering

Forfatter: Thomas W Jensen

Kort om spillet/multimediet

Fodboldspil for alle fodboldinteresserede fra ca. 8 år, med mange forskellige modes

Beskrivelse

I FIFA 18 findes en lang række muligheder. Er man primært til onlinespil findes sådan en mode. Er man mere til karriere- eller managerspil er det også muligt at vælge dette. Desuden kan man vælge kun at spille som en enkelt spiller i den spilmode der hedder be a pro. I ultimate team starter man med et middelmådigt hold, men via præstationer i kampene kan man få point, med hvilke man får mulighed for at forbedre holdet med nye spillere, trænere m.m. Lydsporet er med bl.a. engelske kommentatorer. Xbox 360- og PS3-versionerne er identiske, men adskiller sig fra de nyere konsoller (Xbox One og PS4) ved ikke at have spilmoden the journey

Vurdering

FIFA er stadigvæk kongen af fodboldspil, og med denne udgave fortsætter det minimum et år mere. Sværhedsgraden er et lille nøk højere end tidligere år, på grund af en højere grad af realisme. Lyd og grafik er på samme høje niveau som altid - til trods for at der forekommer enkelte glitches - især ved onlinespil. PEGI er 3, men målgruppen er fra ca. 8 år

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Det store spørgsmål ved FIFA-udgivelserne er altid hvor meget spillet adskiller sig fra tidligere udgaver. I versionerne til de "gamle" konsoller er nyhederne få i forhold til 2017-udgaven, men der er flere små forbedringer i bl.a. ultimate team og career. Under kampene er væsentligste ændring at det er blevet nemmere at lægge afleveringer mere præcist til medspillerne