Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Om dagen er Tony bare almindelig lønslave og bor hjemme hos sin mor og far, men om natten er han kongen af dansegulvet, disco-dario og bandeleder. For alle danseglade nostalgikere

Beskrivelse

Tony Manero; om dagen low life butiksansat i en lille malerbiks, overset af familien, uambitiøs og fremtidsløs. Tony Manero; om natten leder af den relativt harmløse bande "Faces", damernes ven og feteret disco-stjerne, der brænder for at danse og drømmer om et liv på Manhattan. Tony ønsker sig desperat en anden og bedre tilværelse, men det er ikke studenterhuen, der trykker og hans venner er stort set lige så fucked up som ham selv. Mødet med den smukke sekretær Samantha og en række tragiske hændelser får Tony til at indse, at noget bliver nødt til at ske og at weekender med dans, druk og aggressioner må skiftes ud med ambitioner og hårdt arbejde

Vurdering

Travoltas gennembrudsfilm er mere end bare et underholdnings-danse-drama. Det er på flere måder en lidt trist historie om en flok unge desillusionerede danseglade drukmåse, der udelukkende ønsker et liv med muligheder og frihed til at finde deres eget ståsted i en verden i forandring

Andre film om samme emne

Filmen blev sidst tilbudt til bibliotekerne i 2003 Saturday night fever. Der findes et utal af dansefilm fx. klassikeren Grease ligeledes med Travolta. Saturday night fever har dog en mere socialrealistisk tilgang og minder mere om den gamle Footloose