Lektørudtalelse

Forfatter: Stine Bille

Kort om bogen

To nye bøger i serien "Eventyrlig matematik", som begge fortæller en skønlitterær historie om et matematisk emne. I bøgerne møder man spændende personer der er eller har været nysgerrige, opfindsomme og meget modige. For 10-14-årige

Beskrivelse

Den tiende bog i serien, "Historien om meteren", er en fiktiv fortælling. Den franske astronom og matematiker Pierre Méchain og hans hjælper skal måle afstanden mellem to byer, og derved være med til at fastsætte længden på den nye længdeenhed "meteren". Den ellevte bog, "Snigende gæld", handler om et mere nutidigt problem, kviklån. I historien tager den unge mand Kristian et kviklån på fem tusinde kroner. Herefter begynder han at få problemer. Bøgerne kombinerer en skønlitterær fortælling med opgaver, som er relateret til fortællingen. Flere af de matematiske begreber er forklaret ved siden af teksten. Bagerst i bøgerne findes der løsninger til opgaverne

Vurdering

To underholdende bøger som gør matematikkens verden mere forståelig og underholdende. Bøgerne fungerer fint med vekselvirkningen mellem fiktion og faglig viden. Illustrationerne er farverige, og der er mange flotte forklarende tegninger i bøgerne

Andre bøger om samme emne

Der findes flere gode titler i denne serie, fx Dronningens befaling eller Den hemmelige klub. I serien "Læs selv matematik" er matematik og fiktion også omdrejningspunk for historien