Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Lindal Andersen

Kort om bogen

Spænding fra 1700-tallets Rom, hvor den fandenivoldske eventyrer Skorpionen rodes ind i politiske intriger og sværdkampe. 3 bind i ny serie for unge og voksne

Beskrivelse

I de tre bind "Djævelens mærke", "Pavens hemmelighed" og "Peters kors" møder vi Skorpionen, der er en sværdkæmpende kvindebedårer af en eventyrer på jagt efter skatte i en tid fyldt med intriger. Hans mor blev brændt på bålet som heks, og han selv bærer djævelens mærke på sin skulder i kraft af et modermærke formet som en skorpion. Da han kommer på sporet af ikke alene sandheden om sin egen herkomst, men også en sammensværgelse i den katolske kirke, bliver den ægyptiske giftblanderske Mèjai sat til at henrette ham

Vurdering

En serie i klassisk albumstil med tegninger, der tilstræber realisme og en historie, der konstant balancerer mellem det underholdende kække og det gravalvorlige og højtidelige. Visse steder kammer det højtidelige sprog over, men kampscenerne er energiske og fyldt med rappe replikker. Der er noget gammeldags over serien, så læsere af tegneserier fra 1980'ernes albumboom vil føle sig på hjemmebane - også selvom der som sådan ikke er noget nyt under solen

Andre bøger om samme emne

Tegneren har også stået bag Roms ørne. Bog 1, der behandler tidligere kapitler af Roms historie, Der er indtil videre planlagt fem bind i serien om Skorpionen