Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Hvordan bevarer man håbet og troen på en bedre verden i en hverdag præget af afstraffelse, psykisk terror og tvangsarbejde? For alle, der holder af almenmenneskelige dramaer og gode tidstypiske Danmarks-portrætter

Beskrivelse

Elmer på 10 og Erik på 13 anbringes på børnehjemmet Gudbjerg, da deres mor bliver alvorligt syg. Året er 1967 og Gudbjerg kontrolleres med hård hånd af den sadistiske og tyranniske forstander Frederik Heck, der ikke skyr nogen midler for at få de mere eller mindre utilpassede unge til at makke ret. Psykisk og fysisk vold, misbrug og ydmygelser er en del af hverdagen og den bedste overlevelsesstrategi er at være et spøgelse. Men det er ikke let at være usynlig når man har klumpfod, højdeskræk og drømmer om at være astronaut. Filmen er baseret på virkelige hændelser på forskellige børnehjem, bl.a. det meget omdiskuterede Godhavn, hvor behandlingen af drengene har været så brutal, at nogle af de tidligere elever har sagsøgt staten

Vurdering

Et barsk og rørende tidsbillede, der ikke lægger fingrene imellem i sin beskrivelse af tæsk, overgreb og ydmygelser. Skuespil og historie er meget overbevisende og filmen giver et uforglemmeligt indblik i en kultur, der desværre ikke var enestående på 1960'ernes børnehjem

Andre film om samme emne

Minder om film som Ondskab og Det forsømte forår, der hylder håbet og fantasiens ubrydelige kraft, midt i en uudholdelig hverdag