Multimedievurdering

Forfatter: Henrik Schou

Kort om spillet/multimediet

Med stjernen "Stone Cold" Steve Austin på coveret, er der lagt i kakkelovnen til seriøse tæsk, vilde moves og wrestling i topklasse. Skab din karriere i den vildeste og mest teatralske kampsport nogensinde! Primært for drenge fra 12 år

Beskrivelse

WWE 2K16 er et overflødighedshorn af muligheder for at opleve wrestling i World Wrestling Entertainment regi. Der er over 120 wrestlere med og masser af spilmuligheder og kamptyper. Der er en regulær story-mode, i form af 2K showcase, der følger "Stone Cold" Steve Austins karriere. Vil du hellere selv prøve at komme i Hall of Fame byder spillet også på en karriere mode. Lydsporet er med numre fra bl.a. Billy Idol, Marilyn Manson og Run D.M.C

Vurdering

Ja, det er naturligvis for drengerøve og så endda kun dem der er store fans af "sporten", men de får så også en rigtig flot og omfangsrig oplevelse. WWE 2K16 bygger flot videre på sidste års spil med mange nye wrestlere og udvidelser til flere modes. Er man kun semi interesseret i sporten, vil konceptet nok hurtigt komme til at virke ensformigt. Kontrollen er hurtig og velfungerende og grafikken er nydelig. På engelsk. PEGI 16

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Japanske Yuke's har udviklet wrestlingspil siden midt 90'erne og de har tydeligvis en del erfaring og ekspertise. WWE 2K16 bygger videre på de bedste elementer fra de to foregående spil WWE 2K15 (PS4) og WWE 2K14 (PS3). Yukes har tidligere også lavet UFC spil såsom UFC undisputed 3 (PS3)