Multimedievurdering

Forfatter: Finn Wraae Poulsen

Kort om spillet/multimediet

Tag rollen som Snake og begiv dig ud på skjulte missioner i Afghanistan og Afrika. Bevæg dig lydløst gennem fjendeland og uskadeliggør fjenderne inden de opdager dig. Fra 15 år

Beskrivelse

Metal gear solid V - the phantom pain er den ellevte udgivelse i serien og den er som sædvanlig udviklet af den anerkendte japanske spildesigner Hideo Kojima, som har stået bag de tidligere udgivelser. Spillet er en efterfølger til Metal gear solid V og i spillet tager man rollen som Big Boss a.k.a. Snake. Spillet foregår primært i Afghanistan hvor Snake skal bekæmpe skurken Skull Face og befri sin tidligere partner Kazuhira Miller, som er taget som gidsel. Vægten ligger stadig på stealth-elementer, hvor det gælder om at snige sig uset gennem fjendens linjer og foretage lydløse likvideringer, men spilkonceptet animerer dog spilleren til at klare opgaverne uden at skulle dræbe fjenden. Spillet har et åbent og fleksibelt spilsystem (sandkasse), som giver spilleren frihed til at løse spillets udfordringer på sin helt egen måde og i den rækkefølge man har lyst til. Sprog: engelsk

Vurdering

Spillet hører til helt i toppen af actionspil med stealth og leverer varen i form af svedige udfordringer, som kræver omtanke og som ikke kan klares ved at plaffe løs til højre og venstre. Spillet har en PEGI på 18 og egner sig til et voksent publikum fra 15 år og opefter. Ikoner for vold og grimt sprog

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet minder naturligt nok om forgængeren, men også Tom Clancy's Splinter cell-serien bør nævnes i samme åndedrag