Filmvurdering

Forfatter: Knud-Henrik Bentzen

Kort om filmen

De seneste års store mængde Marvel-film kulminerede med The Avengers i 2012. Age of Ultron er den 2. film i Avengers-trilogien, som afsluttes med Civil war i 2017. Hæsblæsende og underholdende film for de mange Marvel-fans

Beskrivelse

Hovedskurken i denne film er Ultron som reelt er en "ond" version af Tony "Iron Man" Starks forsvarsystem kaldet J.A.R.V.I.S. Denne får fingre i "The Infinity Gaunlet", et scepter som blev introduceret i den 1. film. Det skal hjælpe Ultron med at få kontrol over jorden via en stor hær af androider. Mange nye karakterer præsenteres her, deriblandt Vision, Pietro (Quicksilver) og Wanda Maximoff (Scarlet Witch). Det er endnu en gang Joss Whedon der har instrueret

Vurdering

Kunne man lide den første film, er 2'eren et must. Tonsvis af helte, skurke, special effects, kendte skuespillere og et mastodontisk budget er en selvfølge. Det koster voldsomt på bankbogen at filmatisere Marvel, og selvom der måske nok var lidt mere substans og god historiefortælling i 1'eren, så er Age of Ultron bestemt en værdig efterfølger

Andre film om samme emne

Age of Ultron er den 11. film i det der kaldes "Marvel Cinematic Universe" der startede med Iron Man i 2008