Multimedievurdering

Forfatter: Peter Martin Jørgensen

Kort om spillet/multimediet

Efteråret er NFL-sæson, og her har vi årets Madden-titel, der egner sig til alle med hang til amerikansk fodbold

Beskrivelse

Madden-serien startede i 1988, og er udkommet regelmæssigt siden. Dette års spil indeholder opdaterede hold, spillere og kampe for sæsonen 2015-2016. Der er mange variationer i spillet, men kernen i det hele, er den klassiske amerikanske fodboldkamp, hvor man vælger sit hold, sin strategi, og kæmper om sejren. Der kæmpes både om enkelte sejre og på karrierestiger, og både lokalt og online. Der er dog mulighed for en del variationer over dette som fx Draft Champions hvor man sammensætter sig eget ultimative hold. For nybegynderen er der hjælp i en række tutorials, og mere avancerede spillere kan få styr på de utallige kontrolmuligheder der findes. Grafikken ligner en tv-transmission, og soundtracket består af energisk musik og tv-kommentatorenes indspark

Vurdering

"Madden NFL 16" er en fornøjelse af spille, selv for spillere uden de store sportslige interesser. Tutorial-delen hjælper godt på vej til det lettere skræmmende arsenal af kontroller, og man er hurtigt i gang. Man kan hurtigt komme omkring en enkelt kamp, men i spillet gemmer sig timevis af udfordringer. Eneste anke er de til tider lange loadtider. PEGI er 3, men grundet spillets kompleksitet anbefales fra 12 år

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Madden-serien sidder på NFL-markedet, og har ikke seriøse konkurrenter