Filmvurdering

Forfatter: Astrid Tang

Kort om filmen

Ella, kaldet Askepot, slider og slæber for sin stedmor og to stedsøstre. Da der inviteres til bal på slottet, sørger en god fe for at hun kan komme med. Det klassiske eventyr om Askepot kan nydes af børn fra 7 år og deres forældre

Beskrivelse

Ella vokser op med en kærlig mor og far, der lærer hende, at det vigtigste i livet er at være tapper og kærlig. Og tapperhed får hun brug for, da forældrene dør og hun efterlades hos en ond stedmor og dennes forfærdelige døtre. En dag inviterer kongen til et bal, hvor hans søn vil udpege sin kommende prinsesse. Ella, der har fået øgenavnet Askepot, får ikke lov til at tage af sted, men en god fe sørger for at hun alligevel kommer til ballet, får danset med prinsen og vinder hans hjerte

Vurdering

Her er fantastiske farverige kjoler, overdådig slotsinteriører og stof til mange prinsessedrømme. Askepot er så sød og kærlig. Stedmoderen er så led og ondskabsfuld. Bliver det for meget? Ja, lidt. Gør det noget? Ikke rigtigt for dem der elsker de rendyrkede klassiske eventyr

Andre film om samme emne

Eventyret om Askepot er filmatiseret flere gange. Denne udgave er traditionel realfilm og følger i store træk historien fra den klassiske tegnede udgave, Askepot, med hjælpsomme (umælende) mus, men uden sang og desværre også uden den humor tegnefilmen harMaleficent