Filmvurdering

Forfatter: Jane Anja Ankerstjerne

Kort om filmen

"Kingsman" er hæsblæsende underholdning kombineret med lidt overdreven tegneserievold og britisk elegance. Til et bredt publikum, som er til spionfilm med masser af action og humor. Ikke for sarte sjæle, der ligesom filmens superskurk får kvalme af blod! Fra 15 år

Beskrivelse

Teenageren Eggsy kommer en dag i problemer med politiet, men bliver reddet af en Kingsman, Harry Hart, der i respekt for Eggsy's afdøde far gerne vil rekruttere ham som agent. Eggsy skal dog først igennem en masse farlige prøver og kæmpe mod andre potentielle kandidater på spionskolen. I mellemtiden bliver verdensfreden truet af den bindegale superskurk Valentine, som har sat sig for at nedbringe befolkningstallet. Filmen er instrueret af Matthew Vaughn som tidligere har stået bag film som X-men: First class og Kick-ass. Sidstnævnte er ligesom denne film også baseret på en tegneserie af Mark Millar og Dave Gibbons

Vurdering

En ret underholdende spionfilm, der ikke er bange for at referere til James Bond og andre spionfilm, som den åbenlyst forsøger at efterligne

Andre film om samme emne

Filmen er i stil med "James Bond" film og Stormbreaker, hvor den unge Alex Rider også bliver rekrutteret som agent, efter et familiemedlem dør i tjeneste. Desuden animationsfilmen De utrolige. Tegneserievolden ses også i Kick-ass. En rekrut der skal kæmpe for den eneste plads ses også i Ender's game