Filmvurdering

Forfatter: Ricki Elsgaard

Kort om filmen

I en nær fremtid er jordens ressourcer ved at være opbrugte. Den pensionerede pilot Coop bliver bedt om at tage på en mission i rummet for at finde en ny beboelig planet. Til de der holder af et science fiction drama med noget på hjertet

Beskrivelse

Jordens ressourcer er ved at være opbrugt og snart er der ikke mere mad til at brødføde jordens befolkning. Da forskere opdager en mulighed for at kunne rejse gennem tid og rum, beder de den enlige far Cooper om at tage på den længste rumrejse i menneskets historie, for at finde en ny levedygtig planet. Eneste problem er, at han må efterlade sine børn Murph og Tom på jorden, uden at vide om de nogensinde ser hinanden igen

Vurdering

Det er en flot og vedkommende fortælling instruktøren Christopher Nolan har lavet. Den knap tre timer lange film blander på smuk og rørende vis familiedramaet, med de to teenagere der må se deres far drage på en ukendt rejse, med en flot visuel præsentation af turen ud i det ukendte rum. Filmen vandt da også en Oscar for bedste special effekts og var nomineret til yderligere 4 andre

Andre film om samme emne

Med sin fokus på de mellemmenneskelige relationer og sin filosofiske tilgang til science fiction og fremtiden minder filmen mere om Kubricks mesterværk Rumrejsen år 2001, end fx George Lucas stjernekrigs filmserie