Multimedievurdering

Forfatter: Peter Martin Jørgensen

Kort om spillet/multimediet

Splattet survival horror for de ældre gamere. Claire og Moria vågner op på en forfærdelig fængselsø, hvor der er sket grufulde ting. Hvorfor er de der, og kommer de nogensinde væk?

Beskrivelse

10 del i Resident evil-serien, som har nydt stor berømmelse. Handlingen er delt op i fire episoder, men en sammenhængende historie. Claire og Moria er ansatte hos organisationen TerraSave, der bekæmper bioterrorisme, zombier og det der er værre. De bliver begge kidnappet til et mystisk fængsel, og hvorfor afsløres kun langsomt. Her mødes de af muterede fjender og puzzle-elementer, der begge skal bekæmpes. Morias far drager afsted for at redde de to, og møder pigen Natalia, der har synske evner. Som spiller skifter man mellem de to par, og kæmper sig gennem fængslet for at finde sandheden bag dette onde plot. Sammenspil er et nøgleelement. Fx er Claire ferm med et skydevåben, og Moria har en lygte der kan finde skjulte ting og blinde fjenderne. Mens man kæmper sig gennem spillet, låses der op for nye våben og forbedringer. Der er rig mulighed for lokal multiplayer

Vurdering

Spillet foregår i bedste splatterstil, og blodet flyder fra første øjeblik. Dialogen og plottet er set bedre, men det fungerer i bedste b-filmsånd. Personerne og miljøet kendes fra tidligere titler i serien. PEGI 18. Fra 14 år

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Resident evil-serien haves på mange biblioteker. Spillet minder også en smule om det flotte The last of us