Multimedievurdering

Forfatter: Finn Wraae Poulsen

Kort om spillet/multimediet

Tag rollen som den 11-årige Clementine. Forsøg at overleve og træffe de rigtige valg i den kuldslåede verden, som opstår efter den store zombie apokalypse. En verden som er hærget af zombier og skræmte mennesker. Kan spilles af unge fra ca. 15 år og voksne

Beskrivelse

Spillet foregår i samme univers som i tegneserien af samme navn og er en portering fra hhv. PS3 og Xbox 360. Spillet er en interaktiv fortælling hvor dine valg påvirker hvordan historien kommer til at udvikle sig gennem hele spillet. Undervejs skal der træffes mange vanskelige valg og gennemføres mange dialoger, og mange af disse har man kun et kort øjeblik til at træffe. Den grafiske stil i spillet ligger tættere tegneserien af samme navn end den grafik man er vant til på konsollerne. Sprog: engelsk

Vurdering

Når jeg hører ordet interaktiv fortælling og konvertering fra kendt film/tegneserieunivers i samme sætning begynder jeg allerede at gabe ganske let, men her fungerer det rigtig godt. Jeg blev meget hurtigt grebet af historien, tog min rolle som Clementine alvorligt og forsøgte at træffe de valg som jeg tror en pige i hendes alder ville træffe i den svære situation hun befinder sig i. PEGI på 18 med ikoner for vold og grimt sprog

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet kan bedst sammenlignes med første sæson The walking dead (Xbox 360), men der er sket forbedringer med spillets game-engine