Multimedievurdering

Forfatter: Finn Christiansen

Kort om spillet/multimediet

The Walking Dead-seriens anden sæson, hvor du spiller den 11-årige pige Clementine. Du fryser og er sulten, men din omverden er fyldt med zombier, som æder de levende - og de levende kan du ikke stole på. Du skal træffe skæbnesvangre beslutninger - og hver af dem kan blive din sidste! For unge fra 15 år og voksne

Beskrivelse

Her er The walking dead-seriens komplette anden sæson - dvs. fem episoder. Serien bygger på tegneserien og tv-serien af samme navn. Historien starter et par måneder efter handlingen i første sæson. Hovedpersonen er nu den 11-årige pige Clementine, der også var med i sæson 1. Nye personer støder til gennem episoderne, hvilket fører til nye umulige dilemmaer, som Clementine skal vælge side i. Beslutninger, der skal tages på kort tid og som har afgørende betydning for historiens forløb og udvikling. Sprog: engelsk

Vurdering

Første sæson af spillet var en uafrystelig og uforglemmelig oplevelse, og anden sæson fortsætter på samme høje niveau. Fortællingen om de desperate overlevende er endnu engang gribende, frastødende og uimodståelig. Sværhedsgraden ligger i valgene - for tempoet er lavt og ingen tekniske færdigheder kræves. Grafikken er simpel, men effektiv. Om fortællingens høje kvalitet holder hele vejen gennem de fem episoder, kan nok diskuteres - men sæsonen slutter lige så fantastisk som den starter. PEGI: 18 og ikoner for grafisk vold og grimt sprog

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Første sæson The walking dead ligner naturligvis meget, samt The last of us remastered som er survival horror i samme dystre stemning