Multimedievurdering

Forfatter: Finn Wraae Poulsen

Kort om spillet/multimediet

Tag rollen som kriminalinspektør Sebastian Castellanos og forsøg at overleve i en horror-parallelverden fyldt med vanskabninger, rædsler og uforklarlige hændelser. I kamp mod overnaturligt stærke fjender skal du løse mysteriet om den ondskab som er løs. Fra 15 år

Beskrivelse

Under en efterforskning af et makabert massemord på et gustent psykiatrisk hospital støder hovedpersonen på en mystisk kraft. Efter at have været slået bevidstløs vågner han i en parallelverden fyld med rædsler og vanskabninger i besiddelse af en voldsom styrke. Genren er survival-horror og da man har meget begrænsede mængder af våben, er det ufattelig svært at slå de overnaturligt stærke fjender ihjel. I stedet gælder det om at være snedig og bruge fjendernes egne fælder og våben imod dem selv, ofte i stealth-mode. Grafikken er passende gusten og ikke mindst lydsiden puster til horror-stemningen. Sprog: engelsk

Vurdering

Spillet formår både i grafik, lydside og gameplay at skabe en fed stemning af rendyrket rædsel, og selv om man dør i spillet ufattelig mange gange bliver man alligevel ved med at tage spillets udfordringer op. Spillet har en passende PEGI-rating på 18 med ikoner for vold og upassende sprog

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Spillet er lavet af manden bag Resident evil - revelations (Playstation 3) serien, men sammenlignet synes jeg bestemt at dette spil har fundet sin helt egen horror-profil