Filmvurdering

Forfatter: Christine Christensen

Kort om filmen

Oscarnomineret svindlerdrama med stærke skuespillerpræstationer i et fantastisk og smagløst 70'er setup. Et klassisk plot, hvor alle bedrager alle, og de fleste i virkeligheden snyder sig selv. For hvad er ægte og hvad er facade når spillet er slut? For alle, der holder af et godt drama

Beskrivelse

David O. Russel, oscarnomineret for The fighter og Silver linings playbook har skabt en film om 70'ernes USA - præget af økonomisk uro og stor arbejdsløshed. Alle er desperate efter de hurtige penge og den politiske agenda er præget af korruption og skandaler. Scenen er sat for en lukrativ forretning og småsvindleren Irving Rosenfeld og den smukke og udspekulerede Sydney Prosser opretter et firma, der tager penge for at udstede lån, som de aldrig udbetaler. Alt kører på skinner indtil de møder den ustyrlige FBI-agent, Richie DiMaso, der giver dem valget mellem en tur i fængsel eller et sidste svindelnummer, der skal bringe såvel mafiaen, kongresmedlemmer og byens borgmester ned med nakken

Vurdering

Et underholdende og begavet svindelnummer, der dog bliver en smule for langt. Det er som om filmen mister sit fokus i midten, for så at genfinde sit fodfæste mod slutningen. Meget velspillet i et gennemført 70'er univers

Andre film om samme emne

Minder om Oceans-serien med sine humoristiske oneliners og skæve eksistenser. Matchstick men, der også handler om en succesfuld småsvindler, har en lidt mere alvorlig undertone