Filmvurdering

Forfatter: Jette Landberg

Kort om filmen

Rablende sædekomedie om tre midaldrende venner Thomas, Andreas og Niels. De er igen samlet for at holde polterabend for Thomas, som Andreas har arrangeret med strip og det hele. Især for mænd i fyrrerne og så alle andre, der kan more sig over platheder som fx den uheldige kombination af skedekrampe og viagra

Beskrivelse

Rocksangeren Thomas skal giftes, og Andreas har arrangeret en polterabend med det hele. Imidlertid får hans nye cd så dårlige anmeldelser, at det ødelægger stemningen noget. De tre venner har indkaldt klassens rigmand, kaldet Torben Tissemand, der dog har bollet Niels' kone, hvilket giver en del konflikter. Der er mange andre forhindringer, da vennerne forsøger at nå frem til brylluppet, bl.a. en begravelse, en lækker musikanmelder og en forsmået hustru. Filmen er instrueret af Mikkel Serup, der har lavet episoder i serier som Forbrydelsen, Sommer og Livvagterne

Vurdering

Trekløveret spilles igen fint af Troels Lyby, Anders W. Berthelsen og Nikolaj Kopernikus, komikken er ind i mellem grov og plat med glimt af lidt mere substans, der gør den til at holde ud. Fin til et hurtigt grin

Andre film om samme emne

Frank Hvam og Casper Christensens Klovn er lidt i stil med denne, Klovn er dog mere ulækker og pinlig, men Klassefesten 2 vil tiltale noget af det samme publikum