Filmvurdering

Forfatter: Ricki Elsgaard

Anvendelse/målgruppe/niveau

Amerikansk actionbrag fra 2013, der vil vække begejstring hos den meget store del af lånerskaren der holder af larm, action og svært onde monstre fra havets dyb

Beskrivelse

Kontinentalpladerne har forskubbet sig og åbnet et hul til jordens dyb. Derfra strømmer det op med store onde monstre, de såkaldte Kaijus. For at bekæmpe ondskaben har mennesket bygget en lang række kæmperobotter, der er styret af mennesker. Men Kaijus er ved at vinde krigen, og i et sidste desperat forsøg på at vende krigslykken, sættes den erfarne, men mismodige pilot, Raleigh og den underskønne, men helt uerfarne Mako, ind i krigen. Det er usædvanligt flot produceret og en grafisk godbid for alle, der holder af spektakulære special effects. Handlingen er som sædvane i denne slags film fyldt med huller og aldeles utroværdig, men så længe adrenalinen pumper i årerne og popcornene er varme, har den slags det med ikke at betyde alverden

Sammenligning

Store maskiner der kæmper om magten på jorden så vi bl.a. i de hæsblæsende, og ganske gode Transformers film, og senest i filmen Battleship, 2012 og disse henvender sig da også til præcist det samme publikum som Pacific rim

Samlet konklusion

Hæsblæsende og flot produceret actionfilm der nok skal bringe glæde i enhver testosteronfyldt mandekrop og hos de mange kvinder, der også holde af god gedigen underholdende action. Det er ren underholdning, og det kan snildt undværes på bibliotekerne, men er budgetterne til det, så gør man mangen en låner glad hvis man anskaffer