Filmvurdering

Forfatter: Jane Anja Ankerstjerne

Anvendelse/målgruppe/niveau

Filmen henvender sig til alle med hang til komedier og tøsefilm. Evt. også til dem (mænd), der ikke tror, at piger kan være sjove

Beskrivelse

Annies liv er gået lidt på stand-by efter hendes konditori gik konkurs, kæresten skred og hun bor nu sammen med et mærkeligt britisk søskendepar. Da hendes bedste veninde Lillian skal giftes og udnævner Annie til første brudepige ser det endelig ud til, at der er optur på vej - lige indtil hun møder Lillians nye veninde, den smukke og stenrige Helen. Annie har svært ved at overskue rollen som første brudepige og Helen er ikke sen til at forsøge at overtage rollen og samtidig konkurrere om at blive Lillians bedste veninde. Filmen er instrueret af Paul Feig, som indtil nu har lavet flest komedieserier i instruktørstolen. Filmen blev vist i de danske biografer

Sammenligning

Filmen kan siges at være en Hangover for piger, der dog ikke bliver helt så ekstrem. Producenterne bag filmen er de samme, som står bag Knocked up og 40 year old virgin, så humoren er også i den boldgade

Samlet konklusion

Pigerne kommer endelig tilbage på banen i denne sjove komedie. Filmen fik en del PR i biografen, hvorfor den også vil have en naturlig efterspørgsel på biblioteket. Kristen Wiig og Melissa McCarthy er så fantastiske, at filmen ikke ville overleve uden dem. Filmen forsøger på bedste vis at få mændene med blandt publikum, da der ikke bliver sparet på kvindelige tabuer som opkast og tyndskid. Et kæmpe hit i USA