Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Emneorienterede brugsbøger, der beskriver grundbegreber, indenfor det jeg kalder traditionel horsemanship. Henvender sig til både begynderen, og den mere øvede rytter, som lige skal have opfrisket sin basale viden om ridning

Beskrivelse

Forlaget udvider her sin serie Cadmos ridebøger med 2 af samme forfatter. Hun er tysk uddannet berider, erfaren ridelærer og stævnedommer. Det er Rytterens hjælpere og Spring med din hest. Begge er trin- for-trin-guides, hvor udgivelsen er tilknyttet en dansk ridefaglig konsulent. I bogen Rytterens hjælpere præsenteres overskueligt i tekst og foto de altafgørende såkaldte hjælpere, der tilsammen danner kommunikationen mellem hest og rytter. Det er "sædet", de såkaldte "schenkler", rytterens ben langs med hestens krop, og det er tøjleføringen. Bogen viser med øvelser, hvordan man lærer dette sprog mellem rytter og hest. I den anden nye bog i serien Spring med din hest gennemgås på tilsvarende vis, hvordan man som rytter bedst ruster sig til ridebanespringning. En naturlig rækkefølge mellem bøgerne er nok, at man som rytter kan bruge sine hjælpere korrekt, inden man fx springer med hesten. Begge bøger har en fornuftig indholdsfortegnelse, men jeg savner i høj grad et egentligt stikordsregister

Sammenligning

Begge emner er med i de fleste andre ridesportsbøger, og disse er udmærkede emnebøger som supplement til andet på hylden

Samlet konklusion

Ridesports-emnebøger, der er ridefaglige solide, men hestepsykologisk ret traditionelt funderede