Lektørudtalelse

Forfatter: Boy Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Målgruppen er fra 1. kl. ca. 6-7 år til 3.-4.kl. ca. 9-10 år. Bogen formidles ved højtlæsning for de mindste og fælleslæsning for de ældste. Større elever vil kunne selvlæse bøgerne med godt udbytte

Beskrivelse

Bøgerne er fagbøger indeholdende meget store mængder information. En fiktionsfortælling holder sammen på de mange faktaer. Vi hører bl.a. om Peter som er en fjernsynssatellit, der flyver rundt i universet og efterhånden får styr på bl.a hvorfor det bliver koldt og mørkt og som oplever jordens forskellige kontinenter. Vanddråben Akva rejser gennem Nikolajs indre, og vi får informationer om fx galde, tarmsystem, enzymer, lever, nyre etc. Bakterier og virusser kan give os forkølelse og huller i tænderne. Immumforsvaret og hvorfor det er godt at nedfryse maden, er andre emner der tages op. Teksten er på hver side ledsaget af gode og sjove tegninger. Nederst på hver af tekstsiderne er der indsat en faktaboks, der er kort og præcis. Sproget er i sig selv letforståeligt, men den store informationstæthed gør det nødvendigt med en voksendeltager i formidlingen

Sammenligning

Der findes ikke på markedet noget til denne målgruppe, der er ligeså omfattende som vedlagte

Samlet konklusion

Et friskt forsøg på at anskueliggøre svært tilgængeligt stof for de yngste. Med en voksendeltager i formidlingen vil det lykkes at komme i mål, trods den meget store informationstæthed bøgerne er præget af